tandlægernevejlenord_logo2016.png

Parodontose

Hvad er sundt tandkød?

Sundt tandkød er tandkød, der ligger helt stramt omkring tanden. Det er lyserødt og svagt nubret i overfladen, og det bløder ikke efter tandbørstning – heller ikke efter grundig brug af tandstikkere eller tandtråd.

Hvordan bevares sundt tandkød?

For at undgå tandkødsbetændelse og paradentose er det meget vigtigt, at tænderne holdes rene. Hos helt unge mennesker kan de fleste skadelige belægninger fjernes med en almindelig eller elektrisk tandbørste. Men med alderen er flere og flere nødt til at supplere med tandtråd, solobørste eller interdentalbørste for også at holde rent mellem tænderne.

Hos os kan du få vejledning i, hvilke hjælpemidler der er bedst egnede til lige netop dit tandsæt, samt hvordan du skal gøre.

Udover din egen indsats med mundhygiejnen skal tænder og tandkød jævnligt undersøges hos tandplejeren. Her får du typisk også foretaget en tandrensning.

Hvad er tandkødsbetændelse?

Tandkødsbetændelse er en kronisk betændelse i tandkødet omkring tænderne og kan opstå i alle aldre, som følge af mangelfuld mundhygiejne. Når tandkødet er betændt, bliver det hævet og rødligt og kan desuden være ømt. Det har også større tendens til at bløde, fx i forbindelse med tandbørstning.


 

Hvad er paradentose?

Paradentose er tandkødsbetændelse, der har spredt sig til de dybereliggende væv, dvs. ned omkring tandroden. Dette medfører varigt tab af tandens rodhindefibre med efterfølgende nedbrydning af knoglen. Tandkødslommen bliver således dybere, og tanden sidder ikke længere lige så godt fast.

Med andre ord kan tandkødsbetændelse, der ikke behandles, udvikle sig til paradentose. Og jo mere alvorlig paradentosen er, jo dybere bliver tandkødslommerne – og jo mere løse bliver tænderne.

Hvem rammes af paradentose?

Tandkødsbetændelse og paradentose hører til blandt de hyppigst forekommende sygdomme hos mennesker overhovedet. I undersøgelser har man fundet tandkødsbetændelse hos 90 pct. af de 20-årige. Ofte udvikler tandkødsbetændelsen sig ubemærket til paradentose.

Jo tidligere i livet paradentosen udvikler sig, jo mere alvorlig og aggressiv er den, og desto mindre modstandskraft har man mod sygdommen. Paradentose opstår oftest hos personer i 30-40-års alderen. Efter 40-års alderen er paradentose den hyppigste årsag til tandtab.

Du har særlig risiko for at udvikle paradentose, hvis du:

Ryger

Er arveligt disponeret

Har dårlig mundhygiejne

Har systemiske sygdomme, fx diabetes

Har nedsat immunforsvar

Lider af stress

Supplerende behandlinger

I særlige tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at supplere den normale paradentosebehandling med antibiotikum.

Da paradentose er en kronisk sygdom, vil der desværre altid være risiko for, at sygdommen blusser op igen – især hvis tænderne forsømmes det mindste.

 

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies og data. Vil du vide mere om vores datapolitik, cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.