Hvis du har en defekt tand, som det ikke længere er forsvarligt eller muligt at reparere med en fyldning, så den kan holde, er det nødvendigt med en krone. Den vil gøre tanden mere holdbar og skal sikre, at tanden ikke knækker, så du derved risikerer at miste tanden.
I andre tilfælde kan en krone være den eneste måde, du kan få et pænt og holdbart resultat på, fx når tanden er misfarvet eller misdannet.
Kroner kan fremstilles i guld, rent porcelæn eller en kombination af metal og porcelæn (metalkeramik). Guldkroner er de stærkeste og kan derfor være de bedste til kindtænder. Der er dog udviklet så stærke porcelænstyper, at porcelænskroner uden metal også kan bruges på kindtænder. Både metalkeramikkroner og porcelænskroner ligner naturlige tænder.
Billed 1. Denne tand kan ikke repareres med en fyldning, en krone er nødvendig.
Billed 2. Sådan ser tanden ud, efter at den er slebet til.
Billed 3. Tanden – nu med en guldkrone på
Før: De midterste fortænder skal behandles med to kroner
Efter: Tænderne med metal-keramikkroner
Mistede tænder kan ofte erstattes af en bro eller et implantat. Der er dog grænser for, hvor mange tænder en bro kan erstatte. En lang bro kræver flere naturlige tænder til at bære den. En bro er cementeret på de naturlige tænder, og vil hurtigt komme til at føles som dine egne tænder. Broer bliver normalt fremstillet for, at du kan få et pænere udseende, eller for at du kan få flere tænder at tygge med.
Billed 1. Her mangler en tand
Billed 2. Tre-leddet bro
Billed 3. Broen på plads
Normalt vil du være lokalbedøvet, når dine tænder slibes til kroner og broer. Bagefter vil du som regel ikke mærke noget, men der kan godt være nogen følsomhed i et par dage, ligesom tandkødet kan være ømt. Når kronen/broen er cementeret fast, kan dine tænder i de første dage også godt være ekstra følsomme over for kulde eller varme.